Huldremose-kvinden

Huldremosekvinden blev fundet 19. maj 1879 i Huldremosen, nær Ramten på Djursland. I første omgang troede man, at der var tale om en mand, der var forsvundet nogle år i forvejen. Liget blev bragt til en nærliggende gård, hvor det blev undersøgt af distriktslæge S. A. Steenberg fra Grenå. Efter at have konstateret at liget havde langt hår konkluderede man, at der var tale om en kvinde. Man viklede liget ud af de klædningsstykker, det var viklet ind i. Foruden to fåreskindskapper var der tale om en nederdel og et tørklæde, der havde siddet omkring hovedet og en blære, der indeholdt en læderrem, et blåt hårbånd i uld og en hornkam. Blæren skulle skæres op for at få fat i genstandene, så der er formentlig er tale om en slags amulet.

Efter undersøgelsen blev liget hurtigt begravet på Ørum Kirkegård. Den 24. maj blev det dog gravet op igen, da Nationalmuseet ønskede at få udleveret såvel lig som klædningen. Steenberg rensede tøjet og hængte det til tørre på sin tørresnor i haven. Derefter blev det d. 27. maj sendt afsted til København.

På Nationalmuseet undersøgte man liget, hvorefter man besluttede sig for at beholde tøjet og tilbyde liget til det Normal-anatomiske museum. Heldigvis modtog de det, da det ellers ville være blevet begravet igen.

Nu hviler Huldremosekvinden imidlertid igen på Nationalmuseet, hvor hun kan ses i oldtidsudstillingen.

Kvinden er daterer til 95 e. Kr. +- 100 år. Dødsårsagen er ukendt. Der er konstateret flere skader på liget, men det er ikke muligt at se, om de er tilføjet efter hendes død. En teori om, at afhugning af den højre arm skulle være dødsårsagen, kan derfor ikke bekræftes. Trods de manglende beviser, er der dog god grund til at antage, at hun ikke er død en naturlig død. Huldremosekvinden er i dag udstillet på Nationalmuseet i København.