Grauballemanden

Grauballemanden blev fundet ved tørvegravning i Nebel Mose ved Grauballe, ca. 10 km NØ for Silkeborg d. 16 april 1952. Han blev fundet af Tage Busk Sørensen. Som ved fundet af Tollundmanden to år tidligere, blev professor P. V. Glob tilkaldt. Han undersøgte fundstedet og sørgede for at liget blev taget op i en kasse, stadig liggende i tørven. Således beskyttet blev han bragt til Museet i Aarhus, hvor den egentlige udgravning foregik.

Han lå på maven i mosen, med højre ben bøjet og højre arm vredet tilbage og var noget deformeret af trykket fra de overliggende jordlag. Liget var komplet nøgent og undersøgelserne viste, at han var blevet henrettet med et snit gennem halsen. Desuden var der en læsion på kraniet og et skinnebensbrud. Kranielæsionen er nok forårsaget af de mange års tryk fra mosen eller ved færdsel på mosen under tørvegravning. Skinnebenslæsionen, derimod, har han pådraget sig i levende live. Han var ca. 30 år gammel og 175 cm høj, og bortset fra begyndende leddegigt og tandrodsbetændelse var han ellers sund og rask da han blev dræbt. Hans sidste måltid bestod af en grød af flere forskellige kornarter, bl.a. byg, emmer og havre, samt frø fra over 60 andre urter og græsser. Manglen på friske bær og grønt lader formode at han er død om vinteren. Den formodning passer også godt med at liget er så exceptionelt godt bevaret.

Grauballemanden er dateret til ca. 290 f. Kr. og er altså fra nogenlunde samme tid som Tollundmanden og Ellingkvinden.

Efter en kort udstillingsperiode lige efter fundet i 1952, blev han konserveret ved garvning med egebark og efterfølgende behandling med forskellige olier. Grauballemanden er i dag udstillet på MoMu i Aarhus.