En teori går ud på, at moseligene, på lige fod med mange af de genstande vi finder i moserne, skal tolkes som ofre til guderne. Vi kender ikke navnene på de guder, de troede på i den ældste del af jernalderen, men vi kan ane nogle af de ritualer, der udspandt sig i forbindelse med gudsdyrkelsen.
Lige fra bondestenalderen har mennesket forbundet moserne med noget kultisk, eller i hvert fald foretaget sig noget, vi tolker som religiøst betingende ritualer. Fra jernalderen har vi mange og varierede vidnesbyrd om religiøs praksis, fra nedlæggelse af simple madofre over smykker og kostbare sølv- og bronzekedler til våbenofre med varierende grad af ødelæggelse af offergaverne og – hvis vi følger tanken til ende – menneskeofre. Der findes også træfigurer, der tolkes som gudebilleder, i moser og vådområder. Der er derfor ingen tvivl om at jernalderfolkene har betragtet moserne som særlige steder. Steder hvor man kunne få kontakt med guderne.