Romerne om straffe og ofringer

Den romerske forfatter Tacitus skrev bl.a.: “forrædere og overløbere hænger de i træer, kujoner (feje), krigsrædde (bange for at gå i krig) og unaturligt utugtige sænker de i smudsige sumpe med grenværk lagt ovenpå “. Et andet sted skriver Tacitus, at en germansk stamme, semnonerne (i Nordtyskland), ofrede mennesker. Begge beretninger kan passe på Tollundmanden og mange af de andre moselig, men Tacitus skrev sin beretning omkring 400 år efter, at Tollundmanden var død. Hvis noget af det, Tacitus beretter, skulle passe på Tollundmanden, så må det nok være den sidste beretning. For ét står fast – Tollundmandens samtidige kan ikke have været uvenner med ham – på trods af, at de hængte ham! Det er svært at forestille sig, at de ville have båret ham ud i mosen og omhyggeligt anbragt ham i den sovestilling, som han blev fundet i, hvis de havde anset ham for at være en forbryder. En del retsmedicinere mener desuden, at de efter al sandsynlighed også har lukket hans øjne og mund. Der er altså en del der taler mod at han er blevet hængt som straf.