X

Mere viden

<

Old Croghan Man

Old_Croghan_Man

Foto The National Museum of Ireland

Old Croghan Man blev fundet nær Dublin kun 25 miles fra Clonycavan Mans fundsted. Af liget er kun overkroppen med armene fundet. Hovedet er skilt fra kroppen i oldtiden og også kroppen er delt i oldtiden. Der er adskillige sår på kroppen. Den venstre overark har et sår han kan have fået i et forsøg på at afværge et angreb. Han er blevet dolket i brystet, slået over nakken og hovedet er blevet skilt fra kroppen. Ydermere synes hans brystvorter at være mishandlet. Han kan være ofret til guderne i en religiøs seremoni. En anden teori går ud på, at han er en konge der er blevet afsat af sit folk og henrettet.

Ud fra armenes rækkevidde bedømmes han til at være ca. 198 cm. lang, hvilket vil have været helt exceptionelt højt for hans tid. Omkring hans ene biceps sad et læderbånd med to bronzebeslag. Læderbåndet er lavet af to læderstrimler med slidser i, vævet ind i hinanden, på samme måde som det læderreb Tollundmanden er blevet hængt i.

Analyser af hans hår og negle tyder på, at han har levet af en kost, der ofte har indeholdt kød – uden tvivl en luksus i jernalderen. Hans sidste måltid indeholdt dog ingen kød men bestod af korn og kærnemælk.

Han er dateret til mellem 362 og 175 f.Kr. Old Crochan Man er udstillet på National Museum of Ireland.