Sådan bevares ligene i mosen

Hvordan kan det gå til, at et lig, der normalt vil gå i forrådnelse, kan bevares med bløddele, hud og hår igennem årtusinder i moserne? Vi er ikke i alle detaljer klar over de kemiske processer, der er involveret i denne naturlige konservering, men vi kender en række af de betingelser, der skal være opfyldt for, at det kan lade sig gøre.

Bevaring af bløddele sker kun i højmoser. Det særlige ved højmosen er, at den overvejende består af spagnummos. Planten, der ikke han noget rodnet, suger store mængder vand, nærmest som en svamp, og samtidig udskiller den en humussyre, som gør at andre planter har svært ved at klare sig der. De særlige kemiske forhold i højmosen er således helt afgørende for bevaringen. Bl.a. det sure og iltfattige vand menes at være bakteriehæmmende.

En anden forudsætning for bevaring af bløddele er, at liget graves ned og hurtigt dækkes til med tørv og vand, som lukker af for ådselædere, bakterier og ilt. Endelig er det afgørende, at mosen er kold. Mosen må helst ikke være mere end 4 grader celsius og gerne koldere. Dermed sinkes den naturlige nedbrydning af liget generelt, også den, der kommer fra ligets egen bakterieflora. En effekt vi alle kender fra køleskabet. Det vil i praksis sige, at bevaringen kun kan ske i den kolde del af året, hvor mosen er helt nedkølet.