X

Mere viden

<

Hvordan levede Tollundmanden

Jernalder027fotos,2

Tollundmanden levede i den ældste del af jernalderen, ca. mellem 400 og 200 f. kr. En lang række udgravninger har vist, at størstedelen af Jylland var befolket i den tidlige jernalder.

De boede i huse, der var rektangulære, anlagt i retningen øst – vest med en længde på op mod 20 meter. Væggene var lerklinede eller kunne være bygget af græstørv, og taget dækket af strå eller lyng. Husene kunne ligge enkeltvis, men lå oftest i regulære landsbyer.

Jernalder003fotos

Foto Ole Nielsen

De enkelte huse var delt op i to halvdele – i den ene halvdel var der stald, hvor kreaturerne har kunnet stå i båse om vinteren – i den anden halvdel har familiens opholdssted været. Omkring ildstedet midt i rummet har livet udfoldet sig. Man har kogt og stegt over ilden, som også har givet varme, og langs væggene har man haft sovesteder. Hverdagen i jernalderen har været travl. Man stod op sammen med solen. Man er sikkert begyndt dagen med fodre kreaturerne. Alle har hjulpet til, og været trætte når solen gik ned, og man sad omkring ildstedet og hørte på historier, inden man lagde sig til at sove.

Vi ved, at Tollundmandens sidste måltid bestod af en grød lavet af bl.a. byg, hørfrø, frø af pileurt, sæddodder og havre. Man har dog også haft mange andre ting på menukortet.

Jernalder009fotos.jpg,2

Foto Ole Nielsen