Haraldskærkvinden blev fundet ved grøftegravning gennem Gunnelsmose ti km fra Jelling i 1835. Liget var solidt fastgjort i mosen med trækroge ved knæ og albuer. Desuden var der lagt solide pæle over bryst og underliv. Liget blev tolket som en kvinde pga. det lange hår. Sammen med kvinden lå der rester af en klædedragt af uld og skind.
Formentlig pga. den kort vej til Jelling – kun 10 km – og fundstedets navn, der betyder Gunhilds Mose, troede man, at man havde fundet den norske Dronning Gunhild, der jf. Jomsvikingesagaen lokkes til Danmark af Harald Blåtand, for at blive gift med ham. Hun bliver imidlertid mishandlet og druknet i en meget dyb mose af hans mænd og trælle i stedet. Liget blev derfor behørigt begravet i Sankt Nikolaj Kirke i Vejle i en træsarkofag betalt af Frederik 6.
Senere undersøgelser har påvist at liget stammer fra ca. 490 f.Kr, hvilket vil sige begyndelsen af jernalderen og altså længe før Harald Blåtand og vikingetiden. Det blev i 1979 undersøgt på Århus Kommunehospital, og i april 2005 blev en ny undersøgelse foretaget på Århus Sygehus. Moseliget lå indtil den 9. november 2012 i Sankt Nikolaj Kirke i Vejle, men er nu udstillet på Vejlemuseerne.
Nyligt foretagne strontiumundersøgelser af hendes hår antyder at hun var på en rejse til Mellemtyskland eller Skotland kort før sin død.