Ellingkvinden

Ellingkvinden blev fundet i Bjældskovdal den 20. juni 1938, mindre end 100 meter fra det sted hvor Tollundmanden senere blev fundet. Da tørvegraverne stødte på de første rester, blev amatørarkæolog Søren Jensen tilkaldt. Han troede i første omgang, at der var tale om et dyr, og han gik derfor i gang med at bortgrave liget. Da der dukkede et vævet uldbælte op, blev han dog klar over, at det nok var resterne af et menneske og tilkaldte Nationalmuseet. På det tidspunkt var liget fra fødderne og til bækkenet ødelagt, men resten blev taget op i præparat og efterfølgende forsigtigt udgravet på museet.

Ellingkvinden blev formentlig nedlagt i mosen viklet ind i to skindkapper, hvoraf den ene er en fåreskinds­kappe mens den anden formentlig er af kalveskind. Hendes hår var sat op i en kunstfærdig frisure. Inden hun blev nedlagt i mosen, var hun blevet hængt, hvilket bl.a. ses fra den tydelige hængningsfure i hendes nakke. En læderstrik, der blev fundet sammen med hende, er med stor sikkerhed den strik, hun blev hængt i.

Ellingkvinden er det ene at i alt tre moselig som vi kender til fra Bjældskovdal. Foruden Ellingkvinden (1938 og Tollundmanden (1950) blev der fundet et lig i 1927. Det blev dog aldrig bjærget pga. at der trængte vand ind i tørvegraven. Året efter var det ikke muligt at lokalisere liget.

Ellingkvinden er er dateret til 355-205 f. Kr. Hun er udstillet på Museum Silkeborg, Hovedgården.