Borremosemanden blev fundet i Borremose Himmerland i 1946. Også denne gang var det tørvegraverne, som stødte på det velbevarede lig. I 1947 blev der desuden fundet endnu to lig i Borremosen. Alt tyder pål, at han er død en voldelig død, men præcist hvad der har dræbt ham er ikke til at sige med sikkerhed. Han blev fundet med et bastreb om halsen, der var snoet af tre tyndere snore. Rebet var 36 cm i halsrundingen, men det kan have været strammet, så manden er blevet stranguleret med det.
En kraftig hovedlæsion kan også have dræbt ham, men det er måske lige så sandsynligt, at den og et brud på højre lårben er opstået som følge af mosens tryk. Borremosemanden var nøgen da han blev fundet, men der blev fundet to skindkapper tæt på ham, der begge var lavet med samme syteknik som Ellingkvindens skindslag. Over skindslagene lå der en birkekæp.
En analyse af han maveindhold har vist, at han har fået et sidste måltid, der indeholdt frø af forskellige slags pileurt, almindelig spergel, rødknæ hvidmelet gåsefod samt dyrehår og tørvemosblade. Hår og blade er formentlig forurening i maden.
En Kulstof 14-dateringen af Borremosemanden daterer hans død til år 840 f.Kr. +- 80 år, så han har levet i den sidste del af Bronzealderen.