Borremose-kvinden

Borremosekvinden, som er det tredje lig Borremosen har afsløret, blev fundet i 1948. Liget var lagt i mosen med ansigtet nedad. Hun var svøbt i et 175x115cm stort uldtæppe, der formentlig oprindeligt har været et skørt.

Da hun blev fundet, gik man ud fra at hun havde lidt en voldsom død. Set forfra var hovedet fuldstændigt knust. Hovedbunden med håret var revet af og lå ovenfor eller i forlængelse af hovedet. Hun blev i 1984 retsmedicinsk undersøgt, men undersøgelsen konkludere, at det ikke var muligt at afgøre om dødsårsagen var mord, selvmord, ulykke eller naturlig død. Man kunne heller ikke afgøre, om kvinden var død før hun blev lagt i mosens vand. Inden man nåede frem til denne konklusion, havde man undersøgt ansigtets bløddele for blødninger, samt om der var kommet blod ned i luftrøret. Undersøgelsen viste dog ingen spor af, at hun skulle have fået slagene i live.

Borremosekvinden er dateret til omkring 700 f. Kr., og er dermed en bronzealderkvinde. Hun opbevares i dag på Nationalmuseet i København, hvor hun ikke i det daglige er udstillet. Hun opbevares i en formalinopløsning, og er det eneste danske moselig, som er blevet opbevaret i våd tilstand siden hun blev fundet.